Denne måned har været en af dem, hvor vi ser op mod himlen og spørger: »Er det helt seriøst?«
Siden månedens start er der faldet 338 mm regn hos os, halvdelen, jeg gentager, HALVDELEN af den normale ÅRLIGE nedbør… og vi er kun halvvejs!! Det er alt for meget vand på kort tid, og konsekvenserne begynder at kunne ses i alt, hvad vi gør.

Og sandheden er denne: uanset hvor meget vi forbereder os, uanset hvor meget vi lærer med årene, har naturen stadig den usynlige hånd, der ændrer alt på et sekund. Vi arbejder altid på at sikre, at blomstringen sker under de bedst mulige forhold: vi har installeret LED-lys, finjusteret hver detalje, suppleret det, naturen ikke giver… men der er grænser. Der er dage (eller måneder!), hvor vi simpelthen ikke kan konkurrere med himlen.

Og det er frustrerende.
Det er frustrerende at se, at selv efter at vi har finjusteret processer, rettet fejl, investeret i teknologi og gjort alt »efter bogen«, skal der blot et overskud af regn til for at vælte vores naturlige kalender. Planterne tager skade: blomstringen går langsommere, ændrer sig, bliver forsinket. Det er, som om hele vores planlægning hang i en tråd.

Men det er også en del af landbruget og livet: den daglige kamp mellem det, vi kontrollerer, og det, der overstiger os.
Men vi er her stadig, og vi observerer, passer, justerer og lærer. Altid.

På trods af alt det vand tror vi stadig på, at vinteren bliver god.
Og når solen kommer, og det gør den, vil vi være klar til at udnytte hver stråle, hvert glimt, hver god dag.
Bedre dage kommer. De kommer altid ✨