Sidste onsdag fejrede vi endnu en magusto sammen som hold, en af dem, der allerede er en del af vores kultur, og som år efter år minder os om, hvorfor det er så særligt at arbejde sammen.

Der var Tomás' feijoada (de, der ved det, ved det), trøstende, lækker og en af dem, der kalder på pause, snak og en gang til. Vi havde også kastanjer, vin og jeropiga, som hjalp med at fuldende ånden i denne så portugisiske tradition.

Mere end mad og drikke har disse øjeblikke noget, som ikke helt lader sig forklare. De skaber ægte bånd, styrker dem, der allerede findes, og giver plads til, at hver især kan være sig selv. Det er pauser, der minder os om, at et hold ikke kun bygges med arbejde, men med at dele, med grin og med kvalitetstid tilbragt sammen.

Det var fantastisk, som altid!

Kom bare an, julemiddag! :-)