Hvis du nogensinde har ringet til os, har du højst sandsynligt talt med Filipa.

Hvis du sender os beskeder, har spørgsmål om et produkt, vil tilføje noget til en ordre, har brug for et forslag eller bare ikke helt ved, hvad du skal stille op med den mærkelige ting, du lige har fået, er det højst sandsynligt Filipa i den anden ende.

Det er ofte hende, der sidder ved telefonen og registrerer jeres bestillinger, bekræfter leveringer, leder efter løsninger, giver forslag og frem for alt lytter til jer. Hun ved, hvem der bestiller hvad, hvem der kan lide et bestemt produkt, hvem der altid har brug for en bestemt ting, og hvem der dukker op med et spørgsmål, som sandsynligvis ingen havde tænkt over et svar på.

Filipa er en del af den side af Microgreens, som ikke kan ses på kasserne. Og nu er hun blevet gift. Hvilket i sig selv allerede ville være en nyhed, vigtig nok til at fortjene et opslag.

Men der er mere! Filipa tager til Japan på bryllupsrejse. Og vi er ret nysgerrige efter at se, hvad der sker.

For efter at have brugt år på at arbejde hos Microgreens, omgivet af kokke, ingredienser, nye produkter, smage, trends og samtaler om mad, opstår der et lille problem: Man når et punkt, hvor man ikke længere kan rejse uden at se på alt med øjnene fra en, der arbejder med gastronomi.

Vi er sikre på, at Filipa kommer til at smage ting, hun aldrig har smagt, gå ind i butikker, hvor hun vil have halvdelen af tingene med hjem til Portugal, opdage ingredienser, som vi sandsynligvis endnu ikke har i kataloget, og komme tilbage med en endeløs liste over ting, vi »simpelthen må prøve«.

Og som vi kender hende, ville det heller ikke undre os, hvis hun brugte halvdelen af rejsen på at spørge, hvordan en bestemt ting dyrkes, hvad den hedder, hvornår den høstes, eller hvorfor den har netop den tekstur.

Sådan går det, når man hver dag arbejder med mennesker, der tænker på mad på en helt særlig måde. Gastronomi er ikke længere kun det, der ligger på tallerkenen. Den bliver til en slags »erhvervssygdom«.

Så mens hun er af sted, bliver vi her og gør det, vi gør hver dag: tager telefonen, forbereder ordrer, besvarer beskeder og forsøger at sørge for, at intet går galt.

Uden Filipa, selvfølgelig.

I nogle dage vil telefonen tilhøre en anden. Og helt ærligt synes vi, at hun fortjener det. Hun fortjener at slukke for det hele. Hun fortjener at blive gift. Hun fortjener at rejse. Hun fortjener at fortabe sig i Japan og bruge nogle dage uden at vide, hvad klokken er i Portugal, uden at høre om ordrer og uden at nogen spørger, om vi stadig kan skaffe det produkt til i morgen.

Filipa, nyd det! Spis. Rejs. Opdag.

Og kom tilbage! Vi har kunder, der skal betjenes :)