»Dette land [Portugal] bekymrer mig, dette land gør ondt på mig. Og apatien plager mig, ligegyldigheden plager mig, den dybe egoisme, som dette samfund lever i, plager mig. Af og til er vi et folk af halmbrande, vi flammer kraftigt op, men brænder hurtigt ud…« - José Saramago

Fotografiet er fra for et par dage siden og viser branden i Amora set fra vores gård, men sådan har situationen været i hele landet, år efter år.

Hvor længe endnu?

Gudskelov for vores brandmænd og frivillige, helte uden kappe, der risikerer livet for vores sikkerhed og velfærd.
Gudskelov for landets Fernandoer, der ikke lader frygten æde dem op og klamrer sig til traktorerne for at rydde krat og stoppe ilden.

Vi spørger igen: hvor længe endnu?

Hvor længe vil vi tillade den ukontrollerede plantning og vækst af eukalyptus i monokultur til rent kommercielle formål?
Den er ikke hjemmehørende her, den bruger enorme mængder vand og har negative følger for jorden, for biodiversiteten og for de lokale samfunds livskvalitet.

Hvor mange flere mennesker skal dø?

Hvor mange flere skal miste deres hjem?

Hvor meget mere naturarv, den mest værdifulde, skal vi ofre?

Hvem vinder på alt dette?

Af én ting er vi sikre: INGEN.

Man siger, at det er i kølvandet på katastrofer og ulykker, at mennesker slår sig sammen. Lad os så udnytte det til endelig at stå sammen, sige STOP og HANDLE.

Lad os ikke være et folk af halmbrande.

»Katastrofer kaldes naturlige, som om naturen uddelte straffe og ikke selv var offeret (…)« - Eduardo Galeano