Den 3. september græd Lissabon. Elevador da Glória, et af byens mest elskede og ikoniske symboler, sporede af. En ulykke, der efterlod os alle målløse: var det menneskelig fejl? Sjusk? Eller blot vægten af århundreder, af maskiner, der ikke længere kan bære et turistpres uden bremser?

Spørgsmål, der trænger sig på, og som det haster at få svar på. Ikke blot for at placere ansvar, men for at sikre, at en tragedie som denne aldrig igen hjemsøger vores by.

Jeg flyttede til Lissabon for 11 år siden. Siden da har jeg kaldt den mit hjem. Den har været usædvanligt gavmild mod mig og åbnet gader, horisonter og muligheder for mig. Måske er det derfor, jeg, da jeg så videoerne af ulykken, selv følte mig sporet af. Af smerten for ofrene, for den sårede kulturarv, for hele Lissabon.

Mine tanker har lige siden været hos familierne til dem, der mistede livet, og hos alle de sårede. Og min dybe taknemmelighed går til redningsmandskabet, som med mod og hurtighed håndterede det uventede.

Ligesom naturen har byer deres egen sjæl. Sidste onsdag lod Lissabon sig høre på en grusom og smertefuld måde og tvang os ind i en uundgåelig eftertanke. Ikke kun over uretfærdigheden i liv, der blev revet væk på en rejse, som skulle have været fuld af opdagelser og charme, men også over billedet af en by, der er overbelastet, både for dem, der bor der, for dem, der besøger os, og for de symboler, der binder os til fortiden.

Forstå mig ikke forkert. Jeg er, og vil altid være, for turisme. Mit hjerte bliver fuldt, når jeg ser vores land endelig anerkendt som den skat, det altid har været. Jeg elsker at se andre forelske sig i det samme lys, som erobrede mig.

Lad dem komme, og lad dem vende tilbage! For vi har alle altid noget at lære fra os og give, og lige så meget at lære og modtage.

Må denne ulykke blive opklaret, må den ikke stå uden svar, må den åbne plads til forandring. Lissabon fortjener det. Landet fortjener det. Vi fortjener det alle.

Amália sang: »Lissabon, vær ikke fransk, du er portugisisk, du er kun for os.«

Jeg siger det anderledes: Lissabon er for alle, der kommer med åbent hjerte. Ligesom jeg kom for 11 år siden. Ligesom mange vil komme.